Print
Sitemap
 
Sidste nyt
 
26.01.2012

 

Galleri Bankgaard

Lørdag den 28. jan.2012 kl. 14.00-16.00 er der fernisering på årets første udstilling.

Gårdmaleren Jens Brandt og sønnen Leo Andreasen.

  (se galleri 6)

 Lørdag den 28. jan. 2012 kl. 14.00-16.00 holder Galleri Bankgaard fernisering på en udstilling med 2 generationers billeder. Det drejer sig om den gennem 50 år kendte gårdmaler Jens Brandt fra Silkeborg og sønnen, Leo Andreasen fra Nørre Snede.

Vi glæder os til at kunne præsentere den største samling af Jens Brandts gårdbilleder, som indtil videre er blevet vist i Danmark. Billederne er stillet til rådighed af venlige borgere i hele det midtjyske område. Samlet giver disse billeder et godt indblik i den samlede produktion på i alt flere tusinde, som han malede gennem ca. 50 år.

Sammen med faderens gårdbilleder viser Leo Andreasen – tidligere bager i Hampen – prøver på sine evner med lærrederne. Leo Andreasen genoptog i sit otium sin interesse for tegning og billedmageri. Derfor glæder det os, at vi på Galleri Bankgaard kan præsentere far og søn, som hver på sin måde indfører os i deres billedverden.

Udstillingen er åben hver lørdag og søndag frem til den 18. marts 2012.

 

 Venlig hilsen

Jens E. Pedersen

 
 
 
Velkommen

Bankgaard har indtil for få år siden været drevet som et almindeligt dansk familiebrug. Tiderne har ændret sig indenfor landbruget, derfor har vi, som mange andre måttet finde andre anvendelsesmuligheder for de tiloversblevne bygninger. Det er magtpåliggende for os i den ændrede situation gennem etableringen af Galleri Bankgaard at åbne mulighederne for kunstnere med noget på hjerte, at vise deres kunst for offentligheden. Vort mål er først og fremmest at vise kunst, som har et klart budskab.
 
Samtidig vil vi gerne præsentere os med forlagsvirksomhed og bogbinderi, som er
konkurrencedygtig når det drejer sig om udgivelse af små oplag eller reparation af gamle klenodier fra reolen.
 
Venlig hilsen
Jens E. Pedersen
 
Åbningstider:
Lørdag og søndag 13.00 – 17.00